Bjørnø - Fredfyldt smugleri

Stooop! Veeent! Færgen Lillebjørn har lige lagt fra kaj, manglende én passager. Febrilsk vinkende og med irriterede tics omkring det ene øje sættes en sidste slutspurt ind. Den lokale Bjørnebo styrmand brummer sagte en stille shanty*, og med en stoisk ro i de stærke hænder. Vendes lillebjørn lige så stille om, og den forpustede passager trækkes ombord. 15 min. efter anløber Lillebjørn til den lille ø.

Fødderne trækker mod højre, og for hurtigt følgeskab af den forpustede passager. De følges ad, trip trap træsko, en stille vi velkommer dem. Og der mellem bølgeskvulp og brumbasser, der fjernes stressen fra åndedraget, blikket bliver roligt, tomrummet fyldes ud med intet. Der finder de stilheden på en mandag.

Op igen, troligt travene, hen ad græsbevoksede stier. Ned ad eroderede istids klinter, op igen, henover strandengenes fuglekvider. Rundt om holmen, med solen i ansigtet, med valmuens rødlige glans i øjet, i godt selskab, i godt humør, roligt vuggende i bjørnens favn. Landskabet åbnes op, smugler-banken viser sine tænder, og langsomt vægges sanserne fra sommervarmen. Her hvor der engang blev smuglet alt fra hjemmebrændt til kanonkrudt, her hvor engelske fregatter fyrede op under det fynske øhav, her hvor de kanonerede kugler blev omvendt til brunt bjørneboer guld*. Her fyldes lungerne med Bjørnøs enestående kendetegn, det helt specielle varemærke som kun findes få steder i vores normalt så travle dagligdag.   

Freden, roen, stilheden, gemmes sirligt væk under opmærksomme øjne. I ly af tysktalende turister, fragtes det dyrebære drug med ombord på Lillebjørn. Og efter hvad der føles som tusind år på de syv verdenshave, lægger Lillebjørn til kaj. Endelig, I et sidste slowmotionfyldt øjeblik, træder de støvfyldte vandresko ned fra rælingen og videre væk ind i junglen af hverdag. Den gamle rustne Ford nås på ingen tid, og der i et vakuum af varme og uforløste gøremål. Der åbnes en lille lomme, et lille skær rammer de trætte øjne, et lille smil omkranser de melankolske læber. Ny energi fylder kroppen, nøglen kickstarter motoren, fremdriften sættes i gang. Missionen lykkedes, og depoterne er igen fyldt op. Og tænkt engang, på grund af noget så nøjsomt som fredfyldt smugleri.          

* En sømands arbejdssang.

* Det fortælles at bjørnøboerne brugte de vildfarne kanonkugler til at male sennep med.                

Bjørnø befinder sig lidt syd for Faaborg