Prøv kræfter med de legendarisk hårde Svanninge Bakker

De sydfynske alper byder på noget af Danmarks bedste og smukkeste terræn. Kør MTB i de krævende bakker og nyd de flotte scenerier med udsigt over det sydfynske øhav. Stævnepladsen ligger på kanten af øhavet.

"Et af de bedste og hårdeste løb jeg har kørt" og "Mega fed rute, shit der var mange højdemeter" var blandt reaktionerne fra deltagerne i 2016.

 

Hvilken rute tør du prøve kræfter med?

DEN GODE?          DEN ONDE?          DEN GRUSOMME?

 

 

Med distancerne og den hårde rute i år får du virkelig mulighed for at afprøve dine egne grænser. Teknikken og din form kommer på prøve når du skal forcere de mange stejle bakker og de fede single tracks i skovene.

Starten går fra Havnebadet i Faaborg og bringer dig hurtigt ud i de skønne naturområder og Svanninge Bakker, der med sine lange stejle stigninger er en udfordring for de fleste. Teknikken kommer på prøve når du skal forcere de mange lækre stykker med single track i skovene. Målgang på kanten af Øhavet på den hyggelige og smukke stævneplads der danner ramme om hele OUTDOOR SYDFYN - oplagt til en dukkert efter en svedig og hård omgang i sporet.

Se den endelige rute på GPSies.com på kortet eller på dette link. Bemærk at gpsies "cutter" ca. 1,7 km og nogle højdemeter, da gps-signalet ikk er stærkt nok til de fede snævre singletracks inde i skoven. De rute-data der står herunder er korrekte:


Er du klar til angreb i de Sydynske Alper?

Info om distancer (Bemærk: max 450 pladser.)

1. DEN GODE 28,5 KM, ca. 500 hm
(SVANNINGE BAKKER x 1)

For dig der godt kan lide bakker og ikke alt for lang tid i sporet. Perfekt til den let øvede MTB´er og til den unge rytter.
Bemærk: dennne rute er forlænget med 10 km ift 2016-udgaven. Dette for at DEN GODE kan komme hele ruten rundt. Det betyder at den er blevet noget hårdere.

Klasser, podie: U13 piger, U13 drenge, Dame, Herre

2. DEN ONDE 46 KM, ca. 900 hm (SVANNINGE BAKKER x2)
Intensiv, hård og udfordrende i fantastisk terræn. Masser af guf for både ben og øjne. En krævende rute til den øvede MTB´er. Ung som gammel. To omgange ude i terrænet. Bakkerne suger kræfter og du skal være i god form.

Klasser, podie: U15 piger, U15 drenge, Dame, D40, Herre, H40

3. DEN GRUSOMME 63,5 KM, ca. 1.300 hm (SVANNINGE BAKKER X 3)
Ekstra sløjfe på DEN ONDE oppe i terrænet (i alt tre runder). Mere af det fantastiske terræn. Hård og lang rute til den absolut veltrænede og udholdende MTB´er. Stængerne skal virkelig være vant til en masse krævende højdemeter.

Klasser, podie: U19 piger, U19 drenge, Dame, D40, Herre, H40, H50

DE fem HÅRDESTE STIGNINGER

Ruten starter og slutter ved Havnebadet og den fælles stævneplads. Herfra går ruten ud i de krævende, smukke og fantastiske Svanninge Bakker, hvor ruten skal forceres og nydes enten 1, 2 eller 3 omgange inden turen igen går tilbage til kanten af Det Sydfynske Øhav.

Ruten ligger i virkelig smukt terræn og den er krævende. Vi vil her fremhæve fem signatur bakker.

Svanninge Bakkevej (Kategori 3): 85 hm på 2,5 km, bakken er hovedsageligt bred grusvej og ligger på startstrækket på vej ud mod Svanninge Bakker. Den skal nok få skabt spredning på feltet. Det er den eneste bakke af de seks signatur bakker, som ikke er med på loopet. Den skal altså kun køres én gang uanset hvilken distance du kører.

The Good (Kategori 2): 50 hm på 400 meter på et hårdt spor i græsset område. Bakken er for foden af Svanninge Bakker og er med på loopet der skal køres en, to eller tre gange. Hvis du har lagt for hårdt ud, så betaler du allerede regningen her.

Do You Feel Lucky (Uden for kategori): 35 hm på 125 meter. Den banker lige i vejret. Kan du klare den? Mange har hverken luft eller lavt nok gear til af af de hårdeste bakker på ruten. Skal forceres på hvert loop, dvs. tre gange på DEN GRUSOMME, to gange på DEN ONDE og en gang på DEN GODE. Det er her fårene bliver skilt fra bukkene. Det er her alle bør nyde udsigten på toppen.

The Bad (Kategori 1): 40 hm på 250 meter. Den er ret stejl og har sandede sektioner. Kræver teknik og gode ben.

The Ugly (Uden for Kategori): 110 hm på 1.600 meter. Det går opad længe, lidt nedad en gang imellem. Særligt den stejle del af ud af skoven ud mod golfbanen er svær både konditionsmæssigt og teknisk. På toppen er der den flotteste udsigt over landskab og øhav.

 

PRAKTISK INFO

Program for MTB Race

LØRDAG DEN 19. AUGUST

16:00 - 18:00   Mulighed for afhentning af startnummer i indskrivningen på Havnepladsen

18:00 -   Lækker mad, fællesspisning, hygge og let underholdning i teltet på Havnepladsen. Mad kan tilkøbes på dagen eller online (følger)

SØNDAG DEN 20. AUGUST

7:45 Indskrivning åbner (afhentning af startnummer)

8:50 Briefing for alle ryttere (obligatorisk)

9:00 START
Den Grusomme starter 9:00
Den Onde 09:02
Den Gode: 09:03

11:00 Åben for mad (gratis for alle deltagere ved aflevering af startnummeret)

12:00 PODIE Den Gode (30 km)

12:10 CUT-OFF for sidste runde i skoven

13:00 PODIE Den Onde (46 km)

13:30 PODIE Den Grusomme (62 km)

13:40 LODTRÆKNING - man skal være til stede.

14:00 CUT-OFF MÅL (tidtagningen lukker, alle skal være i mål for at få sin tid).

 

 

 

Detaljer for tilmeldte

Alle distancer kører samme vej ud og hjem fra ruten. Når du kommer ud i terrænet skal du køre enten 1, 2 eller 3 omgange på sløjfen i Svanninge Bakker. Du er selv ansvarlig for at dreje fra når du kommer til vores såkaldte LOOP POINT:

  1. DEN GODE (30 KM) skal dreje fra sløjfen FØRSTE GANG (til venstre ved første møde med LOOP POINT)
  2. DEN ONDE (42 KM) skal dreje fra sløjfen ANDEN GANG (til højre første gang og til venstre ved andet møde med LOOP POINT)
  3. DEN GRUSOMME (62 KM) skal til højre første og anden gang. Tredje gang til venstre mod Faaborg.

Vi skilter tydeligt og man kan spørge tidtagningen på stedet ved tvivl (påregn lidt ventetid, så hold selv styr på det bedst muligt).

Seneste målgang kl. 14:00 (max køretid er 5 timer).

Seneste tidspunkt for at køre ud på endnu et loop er kl. 12:10(ændret fra 12:30 pga ny rute)

Ved færre end 10 tilmeldte i en klasse forbeholder arr. sig ret til at slå klasser sammen uden varsel.

Da vi kører i områder som normalt ikke er åbent for MTB vil ruten først blive offentliggjort kort før løbet. Ruten kommer til at minde om 2016 ruten, der fik masser af ros med på vejen af de mange deltagere. Dog med den undtagelse at vi har gjort den endnu hårdere idet DEN GODE kører 30 km og ikke 18 km som tidligere.

Alle distancer starter og slutter ved Havnebadet i Faaborg (Chr. d. IXs Vej 10, 5600 Faaborg)

Depot efter:
11 KM
22 KM
27 KM
38 KM
43 KM (kun Den Grusomme)
54 KM
 

I depotet er der frugt, vand, cola og energidrik.

Der er gode lodtrækningspræmier og små præmier til alle podierne.