oversigtskort & INFO

Stævnepladsen og hele centrum for OUTDOOR SYDFYN er samlet ved Havnebadet i Faaborg.

Adresse: Chr. D. IX´s Vej 12, 5600 Faaborg

Der er parkering i nærheden, men ikke lige ved pladsen, jf. kortlink ovenfor.

Alle try-it aktiviter og de fleste konkurrencer starter og slutter på stævnepladsen (Havnebadet). Se info under de enkelte events.

Læs mere om vores overnatningsmuligheder herunder.

 Skitse over stederne for de enkelte konkurrencer. Se præcis info under de enkelte events.

Skitse over stederne for de enkelte konkurrencer. Se præcis info under de enkelte events.

OVERNATNING

Nyd en forlænget weekend med familien i Faaborg. Deltag i en af vores mange events eller prøv havkajak, roning, yoga eller en af de andre ”try-it” aktiviteter.

 

OUTDOOR SYDFYN HOTEL

Sov i en god seng og få morgenmaden serveret – tæt på festivalpladsen.

Vi kan tilbyde hotelovernatning på Hotel Faaborg Fjord. Hotellet ligger ud til Det Sydfynske Øhav.

Med kun 2 km. til festivalpladsen og byen giver det rig mulighed for at opleve områdets stemning. Gå eller cykel langs vandet ind til byen og festivalpladsen.

Nyd en stemningsfuld aften i Faaborg ved Øhavet efter dagens aktiviteter eller som opladning til næste dags løb.

Der er gode parkeringsmuligheder.

PRISER

OUTDOOR SYDFYN har et samarbejde med Hotel Fåborg Fjord om attraktive hotelpriser.

Dobbelt standard værelse inkl. morgenmad kr. 895,- (normalt kr. 1.045)
Standard enkeltværelse inkl. morgenmad kr. 695,- (normalt kr. 845)

Opredning: kontakt hotellet.

Alle priser per nat.

 BOOKING

Dobbeltværelse fra lørdag til søndag kan bookes ifm tilmelding til vores events. For andre dage/værelser kontakt venligst hotellet (link).


OUTDOOR CAMP
(FAABORG CAMPING)

 

Bo på kanten af de Sydfynske Alper i Outdoor Sydfyn Camp de Luxe.

En særlig Camp for dem, der ønsker lidt mere luksus. Her er adgang til bade- og køkkenfaciliteter, legeområde, opholdsrum mm. Her er ikke adgang til strøm eller vandtilslutning.

I har også mulighed for at få vasket cykel og opbevaret mad på køl.

Denne camp for deltagere og deres familie ligger på særskilt område på Faaborg Camping lige udenfor Faaborg, ca. 3 km. fra festivalpladsen.

Pladsen ligger 300 meter fra den meget populære naturlegeplads Troldeland i Svanninge Bakker.

En af landets største naturlegepladser, der er en udfordrende legeplads for børn i alle aldre.

I selve campen kan I overnatte i enten campingvogn eller telt for 75 kr./person per nat. Børn under 15 år til 50 kr per nat.. 

Ønsker du adgang til strøm, skal du overnatte på et område udenfor selve camp-området. Det koster 230 kr per telt/campingvogn inkl. 2 personer. Dette bookes direkte på www.faaborgcamping.dk


Faaborg Vandrehjem

Ved foden af Svanninge Bakker direkte ved vandet ligger Faaborg, en af landets ældste og smukkeste købstæder. Midt i byen ligger vandrerhjemmet i 2 velbevarede og smukke bygninger fra slutningen af det 19. århundrede.

Der er cykelværksted med cykelvask.

Hvis du deltager i Outdoor Sydfyn den 17.-20. august får du hele 15% på overnatning!

Booking skal ske direkte på mail: faaborg@danhostel.dk eller på telefon: 73 70 25 09

Se mere her: http://www.danhostelfaaborg.dk/


ANDRE MULIGHEDER - SE VISIT FAABORG

Der er en mange forskellige overnatningstilbud omkring Faaborg. Se her: (link til Visitfaaborg, overnatning)