Svanninge Bakker - Det bugter sig i bakkedal

Om du starter din tur med at slubrer en gammeldags fra skovtrolden, eller tager den fra Svanninges krogede gader. Så er turen, rundt, i, og omkring bakkerne uden tvivl tiden vær.

På varme sommerdage summer myriader af farvestrålende sommerfugle, rundt blandt de pollentunge blomster. Det fritgående kvæg lunter ligeledes dovent rundt, og dasker til de ligeså dvaske fluer. Temperaturen er plus 30, i de græs-beklædte gryder føles det nærmere som 50! Sveden hagler ned ad nakken, og fødderne føles som budding, men ligeså snart den næste bakketop nås og synet af det fredelige habitat rammer synet. Der bliver turen det hele vær, der kommer bakkernes dampende fortælling til live, og der, mit i en overophedet eufori.

Der mærkes en lille fugtig mule mod hånden, nysgerrige øjne, og en rytmisk prusten. En sortbroget kalv er fulgt med rundt om de ensomt majestætiske træer, lusket bagved gennem det svedne græs.
For til sidst at bestige bakken, og indånde den befriende brise som belejligt nok rammer ansigtet, så snart det vendes mod nord.

Talerstenen hvor Danmarks stemmer har lydt utallige gange står solidt på sin plads, øhavet ulmer i horisonten, og Svanninges kirkespir står stolt i udkanten. Et sidste blik, en sidste indånding og snuden vendes nedad. Kalv og mand sætter i bevægelse, dyrisk søgende mod bækkens kølige vand. Et par plask, et muuuh, og moderen lunter døsigt om hjørnet. Fødderne fortrækker sig langsomt, og overlader gensynsglæden til ko og kalv. En sidste låge knirker åben, Svanninge bakker ligges bag, en god dag, en varm dag, en oplevelse i omgivelser der uden tvivl indbyder til besøg.      

På den ene eller den anden måde er Trail run, Mountainbike, og Vandreturen alle aktiviteter, der kommer igennem dette bugnende landsskab.

Bakkerne byder jer velkomne!      

  


Bakkerne kan lokaliseres lidt nord for Faaborg