vi åbner outdoor sydfyn torsdag aften med team run.

Løb på hold med klubkammerater, venner eller kolleger. Hvor langt kan dit hold løbe på 90 minutter? I må være op til fire personer.

Team Run er i høj grad en social event. I bestemmer selv holdstørrelsen (dog maximum fire personer). I bestemmer selv hver især, hvor langt I vil løbe. I bestemmer selv hvor mange I vil være på ruten ad gangen og I bestemmer selv hvor mange omgange den enkelte løber.

Ruten er 2 km lang og passer til alle niveauer. Børn kan også løbe med.

Gå ikke glip af en sjov aktiv oplevelse sammen med kollegerne, vennerne, holdkammeraterne eller familien på kanten af det smukke Sydfynske Øhav. Vi ser frem til en dejlig torsdag aften i Faaborg.

Mulighed for tilkøb af chili con carne med ris og brød.

Tilmeldingen er åben

 


HVOR:

Faaborg by og havnebad

HVORNÅR:

16. Aug. kl. 18-19:30

DISTANCE:

90 min. på 2 km rute


REGLER

Løb eller gå flest mulige omgange på en 2 km rundstrækning i 90 minutter. Hvert hold får udleveret startnummer m/chip til hver løber. 

Holdstørrelsen bestemmer man selv – dog højst 4 personer.

Når de 90 minutter er gået, bliver der lukket for nye omgange. Alle der er på ruten får lov at løbe omgangen færdig og bliver noteret for denne.

I bestemmer selv hvor mange der løber på ruten ad gangen.

Vinder-kategorierne er:

  1. Det hold der når flest omgange. Herre og dame-klasse. 1., 2. og 3. plads. Hvis der er blot én mand/dreng på et hold, så tæller det som et hold i herre-klassen.
     
  2. Løberen med hurtigste omgang (individuel konkurrence). Vi kårer nr. 1, 2 og 3 i blandt både mænd, kvinder, drenge og piger (under 13 år på løbsdagen)
     
  3. Lodtrækningspræmier blandt alle deltagerne om en masse præmier. Suunto pulsur (blandt alle tilmeldte før 1. juli), gavekort og Salomon løbesko. Man skal være til stede ved lodtrækningen for at vinde.

Alle kan være med og vi går mere op i flotte lodtrækningspræmier end store præmier til vinderne.

Chili con carne

I forbindelse med tilmelding kan du tilkøbe chili con carne med ris og brød.

Prisen er 75 kr. (60 kr ex moms). 

Der er ikke salg af denne forplejning på dagen - den skal bestilles online. 

 

PROGRAM

Indskrivning fra kl. 16.00 - vi har pakket startnumre (med chip) holdvis, så én person per hold er nok til afhentning. I kan se jeres startnummer på startlisten online og der er printede startlister i indskrivningen.

17:00-21:00  l  Baren er åben (øl og vand)

17:40  l  Briefing og opvarmning

18:00  l  Løbet starter

19:30  l  Sidste deltager ud på ruten.

19:40  l  Chili con carne med ris og brød (for dem der har tilkøbt online)

20:00  l  Podie og lodtrækning

Tag badetøjet med og snup en dukkert bagefter.


TILMELDING & PRISER

Sidste frist for tilmelding online er mandag den 14. august. Det er også muligt at tilmelde sig på dagen mod ekstra gebyr.
Prisen stiger løbende frem mod event. Se priser i tilmeldingsdel (link herunder).


RUTEN

Ruten går fra Havnebadet i Faaborg og op gennem byens hyggelige gader og gågade. Dernæst gennem Konservesgården ved kunstmuseet, ad Østerbrogade og sidste del af ruten løbes langs vandet. Ruten er meget overskuelig (2,0 km lang), så selv mindre børn kan løbe alene. Ruten er velafmærket og meget sikker. Knap halvdelen af ruten går langs vandet.

Ruten løbes med uret rundt. Klik på billedet for at tilgå ruten i Google Maps.

Arrangør:
Faaborg ØH håndbold og OUTDOOR SYDFYN