De fedeste oplevelser i de smukkeste omgivelser

Forestil dig det vildeste mountainbikerace i de sydfynske alper. Eller en stille eftermiddag i havkajak med øhavet som kulisse. En morgen dukkert og yoga mens dagen gryer og resten af familien slumrer. Og en tur i træskib sammen med ungerne. det er blot noget af alt et du kan til Outdoor Sydfyn.

OUTDOOR SYDFYN er for alle. Den inkarnerede sportsudøver, der søger de hårdeste, mest krævende konkurrencer. Familien, der vil tilbringe en weekend sammen, fuld af kvalitetstid, natur og masser af sjove outdoor-aktiviteter på vand og land. Og alle dem, der bare gerne vil kigge på, spise en is, drikke en øl og nyde det enestående natur- og kulturlandskab omkring Faaborg.

OUTDOOR SYDFYN byder på fedeste oplevelser i smukkeste omgivelser året rundt. I foråret og efteråret har vi fire events og i august måned hvert år finder hoved-eventen sted med seks hovedkonkurrencer og et væld af ”try it-aktiviteter” for børn og voksne, shopping, madboder og gode overnatningsfaciliteter.

Alle aktiviteter har det sydfynske øhav og de sydfynske alper som legeplads. Et mekka for outdoor-entusiaster.

Outdoor Sydfyn har lagt fantastisk natur til fede oplevelser siden 2013. Vores mål er at give dig og din familie og venner de fedeste udfordringer i de smukkeste omgivelser. Vi ser frem til at tage imod dig i Faaborg. Til vores spring races, til hoved-eventen i august måned hvert år eller til vores efterårs-aktiviteter.


Foreningen bag OUTDOOR SYDFYN

OUTDOOR SYDFYN drives af en non-profit forening af samme navn.

Foreningens bestyrelse består af repræsentanter fra Outdoor/friluftsforeninger i Faaborg, en repræsentant fra hhv. Naturturisme I/S, Skolerne i Oure, Udvikling Fyn og Faaborg-Midtfyn Kommune. Se bestyrelsens sammensætning nederst på siden.

Foreningen har desuden et sekretariat bestående af en deltids eventleder og to deltids konsulenter. Driften af sekretariatet er sikret til og med 2018 vha. midler fra hhv. Nordea-fonden, Faaborg-Midtfyn Kommune og Udvikling Fyn.

Forenings formål

  • At medvirke til at styrke interessen for at motionere i noget af Danmarks smukkeste og mest udfordrende natur via en bred palet af outdoor aktiviteter

  • At styrke, motivere og inddrage foreningslivet til øget aktivitet

  • At øge tilgængeligheden til områdets muligheder for outdoor aktiviteter

  • At medvirke til markedsføring af outdoor aktiviteternes potentialer for hele familien og alle samfundsgrupper

  • At skabe en national betydende begivenhed

Naturen og øhavet omkring Faaborg er unikt. De geografiske forhold gør, at området har et potentiale til at blive Danmarks foretrukne område for et aktivt og varieret friluftsliv – og rigt på naturoplevelser. OUTDOOR SYDFYN skal være med til at indløse dette potentiale og være et fyrtårn for outdoor- og adventure-aktiviteter i Danmark. OUTDOOR SYDFYN skal være en af de foretrukne friluftsevents for både motionister og elitesportsfolk, samt familier, unge som ældre – inden for tre hovedområder:

Bestyrelsen

Formand 
Jesper Henriksen, Skolerne i Oure

Kassere 
Theis Bavnhøj Hansen, Teamleder i Fritidsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Medlemmer
Jakob Frost, Faaborg Sejlklub
Jacob Staun Destination Fyn
Frederik Lauesen, TV2 Sport
Thomas Greve, Faaborg Ski og Motion
Jan Arvidsen, SDU
Kewin Kamelarczyk, Naturturisme I/S
Mads Rye Sletbjerg, Faaborg Turistkontor
Søren Greve, Faaborg Havjkajak

Sekretariat
Fritidskonsulent Faaborg-Midtfyn Kommune
Rico Boye
Rico Busk