#HAVEN - NYHED I 2026
Denne forhindring ligger ved plejehjemmet Prices Have.
Du skal gennemføre en særlig forhindringsbane til musik fra gamle dage.
Du skal hoppe over en seng og køre 25 meter i kørestol ved brug af dine egne armkræfter. Flankeret af cyklerne fra “Cykling uden alder”.
Ved denne udfordring har plejehjemmet været med i udviklingen. Du løber lige ved siden af plejehjemmet og får du fornøjelsen af at løbe ned mellem beboernes lejligheder. I det omfang de har kræfterne til det, vil de heppe deltagerne videre på deres vej. Det giver en helt særlig stemning, så hils gerne pænt på dem.
Billedet nedenfor er fra 2025 - forhindringen i 2026 udgaven bliver ikke som vist på billedet.
Cykling uden alder - et projekt på Prices Have Centeret
Cykelture i rickshaw er fantastiske - både for passagerer, der sidder foran, og for cykelpiloten, der træder i pedalerne. Giv et ældre menneske, der ikke længere selv kan cykle, mulighed for at mærke vinden i håret.
Prices Have Centeret er opført i 2003 og har 54 lejligheder, døbt Prices Have, da plejehjemmet ligger i /ved Prices Have skoven. Der er fra alle lejligheder udsigt til byen med det gamle klokketårn og til sundsøen.
