Praktisk for deltagere
Tak for din tilmelding til Outdoor Sydfyn TRAIL RUN 2020.
Dette er en genudsendelse af email fra tidligere på ugen. Med præcisering af hvor du får udleveret dit startnummer.
Du modtager startnummeret i vores indskrivning på dagen. Indskrivningen er samme sted som start/mål. Hvis denne besked på din telefon i indskrivningen.
Vi nærmer os for alvor og vi glæder os til at byde dig og alle de andre velkommen i Faaborgs natur lørdag den 22. august.
Her får du praktisk information. Vi bliver nød til at være strikte med mødetider inden start og ophold på stævnepladsen efter målgang.
Rute: vi offentliggør ikke ruten inden start. Den er en overraskelse. Distancer er målt op til 8,1 km, 16,2 km og 25, 2 km. Alle ruter er ét langt stræk (du løber ikke runder). Glæd dig til fedt og kuperet terræn.
Der er ca. 200 hm på 8 km, 400 hm på 16 km og 600 hm på 25 km distancerne. Vi kender ikke højde-data nøjagtigt, så det er et sjus.
Område: trail run 2020 foregår i Svanninge Bakker og Bjerge. Den lange distance på 25 km slår yderligere et smut ind i Sollerup Skov. Ruten går gennem åbent græsland, smalle og kuperede skovstier, grusveje og MTB spor. På 16 og 25 km ruten er der 200 meter asfalt.
Forplejning: du skal på bedste old school trail maner som udgangspunkt selv sørge for din forplejning. I indskrivningen får du udleveret en banan (sammen med dit startnummer). I mål får du udleveret en sandwich og en kildevand. Vi har en vandpost efter 8 km og godt 3 km før mål på 16 og 25 km distancen. Her vil vores team hælde vand i din dunk/blære. Du skal selv åbne, så vores team kan hælde fra en kande. På den måde undgår vi kontaktflader/smitte.
Starttider: 10:00 for 25km, 10:20 for 16 km og 10:40 for 8 km. Du må tidligst møde på stævnepladsen 20 minutter før tid. Dette er for at sprede jer så meget som muligt, jf. forsamlingsloftet.
Når du kommer i mål har du kun 15 minutter til at forlade stævnepladsen. Dette er et Corona-hensyn. Vi kan desværre ikke tilbyde en stævneplads, hvor I kan hænge (særlig meget) ud efter løbet. Vi sørger for gode billeder af jer, så I kan dele oplevelsen på de sociale medier bagefter.
Der vil ikke være podie-kåring på dagen. Vi kårer vinderne efterfølgende og fremsender (symbolske) gavekort-præmier til top-3.
Der er start/mål/parkering ved Skovlyst-området. Hvis der er fyldt på p-pladserne, henviser vi til p-pladserne ved Gåsebjergsand.
Adresse Skovlyst-området: Odensevej 169A, 5600 Faaborg. Start/mål ligger 100 meter vest for p-pladsen. Gå efter beachflagene.
Adresse alternativ parkering ved Gåsebjergsand: Odensevej 150, 5600 Faaborg. Der er en lille km at gå til start/mål.
Du modtager din sandwich og kildevand ved målgang. Du kan vælge sandwich-type (det gælder ikke længere). Se nedenfor om du har valgt. Hvis ikke så kan du til og med onsdag den 19. august vælge via linket til ændring af dine data (nedenfor).
Vi ses til de fedeste udfordringer i de smukkeste omgivelser.
Bedste hilsener,
Outdoor Sydfyn crew´et og Trailrunning Denmark
HVor
De smukke Sydfynske Alper
Hvornår
Lørdag d. 22 august.
10:00 (25 km.)
10:20 ( 16 km.)
10:40 (8 km)
Distancer
8 km.
16 km.
25 km.
Trail run afvikles i samarbejde med Trail Running Denmark.