bål, snitterier og eventyrlige væsener
Familie dag i skoven

Tidspunkter den 4. maj
10.00-12.30
13.30-16.00

Mødested
Stævnepladsen ved Gåsebjerg Sand, Odensevej 150, 5600 Faaborg.
Bålstederne ved legepladsen.

Beskrivelse:
Pak hele familien under armen sammen med madkurven og sæt kursen mod en hyggelig og lærerig dag ved Gåsebjerg Sand.

Naturvejlederen Tue og Bushcraft-manden Reinholdt vil tage jer med ind i skovens dybe, stille ro på jagt efter træmateriale og inspiration til skabelsen af små familievætter…. og mon ikke de har en god historie eller to i ærmet?

Anne fra Tur i Natur vil med sikker hånd vejlede jer i brugen af en snittekniv og processen med at forvandle naturens materialer til små fantasifulde væsner. Reinholdt vil lære jer kunsten at lave ild med primitive metoder som ildstål, bow-drill og fire-roll og ved bålet hjælper Anne Marie fra Historieværkstedet med fremstillingen af lidt lækkert til ganen. Kornet skal gruttes, dejen slås sammen og fladbrødet bages over bålet. Som tilbehør ser vi, hvad skoven byder på - måske med lidt snyd.

Til slut lægger vi gaver til stedets vætter med ønsker for en lys og lækker sommer.

Deltagerantal
max 40, minimum 23

Pris: 125 kr per person