Sikkerhed og kraV
Særligt for 100 og 250 meter

Før DM i i is-svømning går i gang

Der er to vigtige krav. Du skal have dokumentation fra (egen) læge og du skal svømme en kvalifikationsdistance.

1. KRAV#1: kvalifikationsdistance 100m og 250m
For at du kan svømme 100 meter og 250 meter til DM skal du før eventet svømme en kvalifikations-distance. Distancen kan du se i tabellen nederst på siden. Den viser hvor langt du skal svømme som kvalifikation. Længden afhænger af vandtemperaturen.

Svømningen behøver ikke at være i forbindelse med et is-svømningsevent. Du kan gøre det på egen hånd med et vidne, som du selv vælger, det kan sagtens være en ven. Vidnet skal bekræfte at distancen er svømmet. Bekræftigelsen kan ske på to måder, se nedenfor. Du vælger selv.

I begge tilfælde skal du have en profil på IISA (se link nederst på siden)

  1. Det kan være en skriftlig bekræftelse i kommentarfeltet i dine data i online-tilmeldingen. Din tilmelding finder du i din kvittering, som du har modtaget på mail, da du tilmeldte dig. Der er et link til dine data i den kvittering.

  2. Gennem IISA´s hjemmeside (link her). Det er gratis for dig og dit vidne at oprette en bruger på IISAs hjemmeside.

2. KRAV#2: Hos en læge, evt. egen læge (eller ifm DISA sundhedsdag)
Du skal have lavet et EKG (type 12) hos en læge, evt. som en del af et sundhedstjeck. Du skal huske at få et print af EKG´en af lægen.

Du skal udfylde IISA´s medical assessment form sammen med en læge (link nedenfor). Vær opmærksom på at du kan udfylde en del af formularen selv inden du møder op hos lægen. Dette kan evt. ske som en del af et sundhedstjeck.

DISA vil tilbyde en række dage inden DM, hvor man kan få lavet et sundhedstjeck (inkl EKG) og dermed få sin IISA MEDICAL ASSESSMENT FORM på plads. Dette til en god pris og kun for medlemmer af DISA.

På dagen

Medbring IISA´s medical assessment form. Den skal være underskrevet af en læge og dig selv.
Medbrig udskrift af EKG (type 12).

Nyttige links:

  1. Oprettelse i IISA kan ske via linket: https://internationaliceswimming.com/

  2. IISA´s medical assessment form (klik her)

Tabellen angiver kvalifikationsdistancen i forhold til den aktuelle vandtemperatur.

Eksempel: hvis du skal svømme 250m til DM og du svømmer kvalifikationsdistancen i 9,2 grader varmt vand, så skal du svømme en kvalifikationsdistance på 400 meter.

Kvalifikations-distancen er gyldig i 18 måneder.

tilbage til menu